
Velkommen til seks nye praktikanter i Aarhus
Forårssemesteret er skudt i gang, og det betyder, at vi har fået en ny flok dygtige praktikanter med på holdet. De kommer med stærke fagligheder, friske perspektiver og masser af nysgerrighed på praksis – og vi glæder os til at arbejde sammen med dem de kommende måneder.
I dette semester har vi fornøjelsen af at have (øverst fra venstre):
Jonas Knudsen og Reem Alothman, som begge er projekterende bygningskonstruktørstuderende
Bertram Noan Meldgaard Lu, som er ingeniørstuderende med speciale i Byggeri og Bæredygtighed
Alberte Bonefeld Rønde og Markus Enevoldsen, som begge lige har afleveret bachelorprojekt og bare mangler et halvt års praktik som arkitekter
Derudover byder vi velkommen til udførende bygningskonstruktørstuderende Torben Benner Lundgaard, som vil holde skarpt øje med vores byggepladser og følge vores byggeleder Thomas.
Praktikanterne kommer til at indgå i vores daglige arbejde på tværs af fagligheder og vil være med i både skitse-, projekterings- og udførelsesfaser afhængigt af deres baggrund og interesser.
Vi er glade for at kunne være en del af deres uddannelsesrejse – og ser frem til et lærerigt og inspirerende forår sammen. Velkommen til!







