'Alt som er mit - er også dit'

Hos Nordpil har vi deltaget i en idékonkurrence fra Arkitektforeningen.

At arbejde med at udvikle landsbyen må altid tageudgangspunkt i en general forståelse for og viden omlandsbyens egenart sammenholdt med en registrering af de særlige karaktertræk for det specifikke sted, dermed får overstående ægte værdi.

At genskabe

Under mottoet 'hvad er mit, er også dit' ønsker vi at gøre op med landsbyens nuværende matrikelskel. Opdelingen i matrikler besværliggør fortætningen af landsbyen med de rigtige strukturer- og det forhindrer beboerne i at bevæge sig frit og komme hinanden ved. Derfor ophæver vi matrikelgrænserne og gør jorden fælles. Landsbyen bliver dermed én stor matrikel, hvor livet også kan leves mellem husene og i de små passager og rumforløb, som opstår når vi fortætter. Vi genskaber dermed fællesskabet og de smånetværk.

Landsbyernes gamle firelængede gårdes unikke kvaliteter og muligheder udnyttes og deres funktion genskabes for nu at danne som rammerne om det moderne familieliv, eller alternative bofællesskaber. De smalle, dobbeltbelyste længer rummer god mulighed for indretning til boliger i varierende størrelser. I den gamle del af landsbyen, hvor der tidligere har ligget flere firlænget gårde, tilføjes der nye længer så den gamle struktur igen opstår i en ny fortolkning.

Landsbyen er særlig

Landsbyen er en del af den danske kulturarvshistorie. Gennem årtier har folk bosat sig i naturskønne omgivelser, hvor man kunne gå til landsbyskolen, købe mælk af naboen og holde hal-bal i det lokale forsamlingshus. Her er vejene snoede i takt med landskabet, alt er en smule skævt, der dufter af raps og vidderne virker uendelige. Tidligere levede indbyggerne i tæt forbindelse mednaturen og hinanden, landsbylivet var bygget op omkring et arbejdsfællesskab i landbruget og senere også i andelsmejerierne. Man var sammen om landsbyen - den, og naturen omkring den, var fælles. Eftersom landbruget ikke længere er omdrejningspunkt for landsbyens overlevelse, er denne forbundethed med naturen ikke givet og det arbejdsfællesskab, der tidligere var en selvfølgelighed er nu forsvundet sammen med dele af det sociale fællesskab.

Genoplivning af fællesskabet

At stå sammen og at dele er indlejret i landsbyens kultur, historie og selvforståelse. Vi tror på potentialerne i denne kultur og mener, at deleøkonomi og fællesskab er nøglen tillandsbyens fremtidige bæredygtige udvikling. Dette kan ske gennem fælles transport, energiproduktion, fælleshuse medforskellige funktioner og et bredt udvalg af boformer medfælles faciliteter, som alle kan bidrage til økonomiske, sociale og miljømæssige fordele. Denne genoplivning af fællesskabet i landets landsbyer vil igen give folk et tilhørsforhold og en forbundethed, som ikke findes på samme måde i hverken parcelhuskvarteret eller storbyen.

At omdanne

Vi ønsker at transformere i sådan grad, at værdien af det eksisterende øges - og står stærkere, end hvis man byggedenyt. Nyt og gammel skal optræde side om side og være lag fra tiden, som har været og som er lige nu.

Vi omdanner vejnettet og bevægelsesmønstrene i landsbyen. Vi fjerner al unødvendig biltrafik og asfalt og samler bilerne på fælles parkeringspladser. Vi prioriterer fælles biler for beboerne og delebusser, som kører mellem landsbyen og de omkringliggende landsbyer i et fast interval i løbet af dagen.

Hvis de karakteristiske bygninger i landsbyen ikke er aktive, skal de omprogrammeres, så der kan blive plads til nye funktioner f.eks., kan den gamle skole omprogrammeres til et kontorfælleskab, eller andre fællesskabende funktioner.

At tilføje

Den omkringliggende natur og landskabet bliver et bærende element for fremtidens landsby. For at skabe en forbundethed trækker vi den nære natur ind og skaber flere grønne mellemrum i landsbyen. Det åbne land, omkring landsbyen, aktiveres ved at etablere destinationer og aktiviteter, som trækker beboerne ud i skovområder, på marker og gennem stiforløb - her kan nye fællesskaber opstå. Tilføjelsen af bygninger i landsbyens struktur er med til at forstærke nærheden og fællesskabet. De nye bygninger står som tidssvarende fortolkninger af det eksisterende og refererer til disse i deres form, materialitet og konstruktion. Hvor der ligger fritlæggende enfamiliehuse i dag fortættesmed et simpelt længdehus, i størrelse som et mindre enfamiliehus. Disse placeres, så de ligger mellem de andre huse og følger landskabets struktur. I den del af landsbyen hvor der ligger ældre enfamiliehus tilføjes rækkehuse, hvor man bor tæt, men har sit eget.

Forbundethed med naturen

Vi ønsker at tilbyde en ny forbundethed mellem indbyggerne og naturen. Naturen skal være en del af hverdagen, hvor den skal bidrage med en æstetisk og sansemæssig kvalitet. Naturen skal være til stede som en del af livet, når man fortager de nødvendige aktiviteter i hverdagen. Det skal være nemt at tilvælge naturen som en valgfri aktivitet, når man har tid og lyst. Det sker kun hvis vilkårene er gode, altså hvis stedet indbyder til det. Her lægges vægt på at etablere nem adgang til at bevæge sig i og indtage det åbne land, at udpege og etableredestinationer at bevæge sig mod og et udbud af forskellige aktiviteter. Udover at tilknytningen til naturen vil få en større tilstedeværelse i livet og medføre højnet livskvalitet, så vil aktiviteterne også skabe nye sociale kontakter og fællesskaber.