30.10.25
//
nyheder
//
prækvalifikation

Nordpil er prækvalificeret som rådgiver på Idrætshaller til Tiden

Nordpil er blevet prækvalificeret som rådgiver i LOA Fondens nye kampagne “Idrætshaller til Tiden” – et landsdækkende initiativ, der sætter fokus på at gentænke, forny og udvikle Danmarks idrætshaller, så de i højere grad matcher de behov, der præger foreningsliv, bevægelseskultur og lokalsamfund i dag.

Kampagnen har til formål at give hallerne et nyt liv som åbne og fleksible samlingssteder for både sport, fællesskab og hverdagens aktiviteter. Gennem projektudvikling og partnerskaber skal der skabes nye muligheder for at tænke bevægelse, arkitektur og lokalt engagement sammen på tværs af hele landet.

Et stærkt og tværfagligt team

Til opgaven har Nordpil sammensat et visionært og tværfagligt rådgiverteam, der kombinerer arkitektonisk erfaring med strategisk udvikling og landskabsmæssig indsigt.

Chris Thurlbourne bidrager med en kreativ, eksperimenterende og erfaringsbaseret tilgang til udviklingen af nye rumlige og arkitektoniske løsninger, mens Christian Kuczynski tilfører dyb indsigt i landskab, kontekst og forbindelsen mellem bygning og omgivelser.

Nordpil står for den strategiske og helhedsorienterede rådgivning inden for proces, arkitektur og byudvikling – med fokus på at skabe rammer, der styrker fællesskab, funktionalitet og forankring i lokalsamfundet.

“Vi ser kampagnen som en vigtig mulighed for at genopfinde idrætshallen som en nutidig og inkluderende ramme for fællesskab og bevægelse. Hallerne har et kæmpe potentiale som lokale mødesteder – og det glæder vi os til at udfolde,”
siger Kim Pretzmann Olesen, partner og stifter af Nordpil.

Næste fase: projektudvikling og medfinansiering

I den kommende fase kan hallejere og foreninger søge om medfinansiering til et projektudviklingsforløb, hvor ideer og potentialer for den enkelte hal kan udfoldes og kvalificeres.

Idrætshaller til Tiden er en landsdækkende kampagne igangsat af LOA Fonden med det formål at gentænke og udvikle Danmarks idrætshaller. Mange haller blev opført i 1960’erne og 70’erne og lever i dag ikke op til de behov, der præger nutidens foreningsliv, bevægelseskultur og lokalsamfund. Kampagnen skal derfor bidrage til, at hallerne igen bliver relevante, åbne og fleksible samlingssteder for både sport, fritid og fællesskab.

Initiativet tilbyder hallejere og foreninger mulighed for at søge medfinansiering til et projektudviklingsforløb, hvor idéer og potentialer for den enkelte hal kan udfoldes, kvalificeres og realiseres i samarbejde med rådgivere.

Læs mere om kampagnen og ansøgningsprocessen hos LOA Fonden:
https://loa-fonden.dk/kampagner/haller-til-tiden/

Relaterede nyheder

Nordpil er prækvalificeret som rådgiver på Idrætshaller til Tiden
30.10.25
Nordpil på studietur
16.09.25
Nordpil skal tegne friluftsfaciliteter for Varde Kommune
19.08.2025
Når forretningen ændrer sig
24.10.2024
'Alt som er mit - er også dit'
22.10.2024
Projekt Udenfor
2020