bygningsvedligehold
Ejer- og andelsboligforeninger
Vi kender bygningerne – og deres behov
Ældre etageejendomme kræver mere end almindelig vedligehold. De kræver overblik, indsigt og ansvarlig rådgivning. Hos os får I et fast team, der følger projektet fra første idé til sidste detalje. Vi tager ansvar for økonomi, kvalitet og tidsplan – og sørger for, at processen er til at navigere i.
Vi rådgiver, så I kan beslutte
Vores opgave er at gøre komplekse valg mulige. Vi rådgiver andels- og ejerforeninger samt private udviklere og vores rådgivning dækker alt fra tilstandsvurderinger til gennemført renovering. Vi er arkitekter, konstruktører og ingeniører med solid erfaring i byggeri, der skal holde teknisk, økonomisk og æstetisk.
Et samarbejde baseret på tillid
Vi tror på klar kommunikation, realistiske løsninger og trygge samarbejdsformer. Derfor lægger vi vægt på, at I som bygherre altid ved, hvor projektet står – og hvad næste skridt er.

Hvad kan vi hjælpe med?
Hos Nordpil tilbyder vi grundig og målrettet byggeteknisk rådgivning til både andels- og ejerforeninger. Vores erfaring spænder bredt fra klassiske etageejendomme til bevaringsværdige bygninger, og vi lægger vægt på at bevare og udvikle ejendommenes kvaliteter på et oplyst og bæredygtigt grundlag. Vi rådgiver jer, så I får det nødvendige overblik og det bedst mulige grundlag for at træffe de rette beslutninger – uanset projektets omfang.
Med afsæt i jeres ejendom og foreningens behov kan vi blandt andet assistere med:
– Langsigtede vedligeholdelsesstrategier og tilstandsrapporter
– Udskiftning og renovering af tage
– Renovering eller udskiftning af vinduer
– Facaderenovering og -istandsættelse
– Etablering af tagboliger
– Fornyelse af installationer som faldstammer og brugsvandsrør
- Opsænting af nye altaner eller kontrol af eksisterende
Vores rådgivning dækker alle faser – fra tidlig planlægning og budgettering til realisering af projektet. I får en fast kontaktperson hos os, som følger projektet hele vejen, så I altid ved, hvem I kan henvende jer til.
Vi skræddersyr processen til den enkelte ejendom og følger jer tæt hele vejen: fra indledende drøftelser med bestyrelsen til beboermøder, ansøgninger hos myndighederne, projektering, udbud og tilsyn i byggefasen.

Helhedsorienteret byggerådgivning
Vi tilbyder byggerådgivning til foreninger og private bygherrer, der står overfor større renoveringer eller ønsker at udvikle på deres ejendom. Særligt i ældre etagebyggeri er der ofte behov for en helhedsorienteret tilgang, hvor flere bygningsdele spiller sammen.
Facader, vinduer og tag
Vi rådgiver blandt andet om facader, der ikke blot udgør en væsentlig del af bygningens klimaskærm, men også bærer dens arkitektoniske historie. Vinduer og tage vurderes som en del af helheden, både i forhold til tæthed, isolering og levetid – og vi hjælper med at afklare, om der er behov for reparation, delvis eller fuld udskiftning.
Tagboliger og tagterrasser
Ved ønske om at udnytte ejendommens potentiale yderligere, rådgiver vi om etablering af tagboliger og tagterrasser – med respekt for bygningens struktur og gældende lovgivning.
Fællesarealer og udearealer
Fællesarealer som trapperum, lofter, kældre og udearealer indgår ofte som en naturlig del af renoveringsprojekterne, hvor vi hjælper med at skabe funktionelle og holdbare løsninger.
Installationer og forsyning
Vi har desuden specialiseret os i teknisk rådgivning vedrørende installationer som faldstammer og brugsvandsrør, hvor vi vurderer tilstand og anbefaler realistiske indgreb – fra punktvis reparation til komplet udskiftning.
Klimasikring og regnvandshåndtering
Når der er behov for klimatilpasning, tilbyder vi via samarbejdspartnere rådgivning om skybrudssikring og LAR-løsninger, der hjælper ejendommen med at håndtere øgede mængder regnvand.
.jpg)
Kontaktformular
Vi glæder os til at høre om dit dine drømme. Her er intet projekt for stort eller småt.
Uanset opgavetype er det gennemgående tema for vores tegnestue kvalitet og ordentlighed. Det er samtidig de overordnede parametre, der præger rådgivningen hele vejen igennem fra den indledende snak til det færdige resultat.