13.08.2026
//
LAB
//
bolighistorie

Statslånshusene fortjener et eftersyn

I denne og sidste uge har Danske Boligarkitekter haft fokus på kendetegn, kvaliteter og fremtiden for statslånshusene.

Hos Nordpil glæder det os, at der kommer fokus på netop den boligtype, fordi det er en vigtig samtale.

Statslånshuset er nemlig ikke bare en hustype, men et resultat af en efterkrigstid, hvor der var mangel på gode, funktionelle boliger til de danske familier. En stor del af husene står heldigvis stadig i dag, men flere er truet af nedrivning - og ikke nødvendigvis fordi materialerne ikke kan holde længere.

I vores arbejde med renovering oplever vi igen og igen, at det eksisterende rummer langt mere potentiale, end man umiddelbart skulle tro.

En bedre planløsning. Mere dagslys. En stærkere forbindelse til haven. Forbedret energi og indeklima. Nye funktioner.

Alt sammen kvaliteter, som kan muliggøres uden at rive ned og starte forfra.

For os handler bæredygtig boligarkitektur også om at bevare, transformere og bygge videre på det, vi allerede har. Her er statslånshuset er et godt eksempel på, hvorfor den tilgang er værd at diskutere. Vi har nemlig arbejdet med en lang række statslånshuse, hvor vi nænsomt har bygget til uden at ændre på de oprindelige arkitektoniske træk og materialer. For det mest bæredygtige hus vil altid være det, der allerede står på grunden.

Hos Nordpil har vi flere projekter, som tager udgangspunkt i statslånshuset. Se f.eks. en vellykket tilbygning i tre her eller en tilbygning på en tidligere tilbygning her

Danske Boligarkitekter har udgivet flere artikler omkring Statslånshusene:

Sådan renoverer du et statslånshus

Gode uderum til statslånshuset

8 vellykkede tilbygninger til statslånshuset

Relaterede nyheder

Skal vi overhovedet bygge nyt?
21.08.26
Statslånshusene fortjener et eftersyn
13.08.2026
Arkitekter skal tidligere i værdikæden, hvis byggeriet skal ændre adfærd
04.03.2026
Debat: Sådan kan arkitekturpolitikken blive mere end gode intentioner
11.12.25
Debat: Arkitektur handler også om fravær og fravalg
27.11.25