
Arkitekter skal tidligere i værdikæden, hvis byggeriet skal ændre adfærd
Hvis byggeriet for alvor skal rykke på den grønne omstilling, kræver det en ændring i hele værdikæden. Her spiller arkitekter en vigtig rolle, især hvis vi bliver involveret tidligere i processen.
Det peger vores partner Kim Pretzmann Olesen på i en artikel hos Danske Arkitektvirksomheder. Her fremhæver han, at et grønnere bygningsreglement er et vigtigt skridt, men at regler alene ikke ændrer branchen.
Når arkitekter kommer tidligere ind i projekter, bliver det muligt at påvirke de grundlæggende beslutninger. Skal der bygges nyt, eller kan eksisterende bygninger udvikles og transformeres? Hvordan bruges ressourcerne bedst? Og hvordan skaber vi løsninger med langsigtet værdi?
Netop den tidlige, helhedsorienterede rådgivning er afgørende, hvis byggeriet skal reducere ressourceforbruget og skabe mere bæredygtige løsninger.
Læs hele artiklen hos Danske Arkitektvirksomheder

