Restaurering og kulturanalyse af Bødstrup Gods
Bødstrup Gods, tidligere Bøstrup, blev etableret som hovedgård i 1660 nord for Slagelse og fik status som adelig herregård i 1689. Gennem tiden er godset løbende udvidet og ombygget af skiftende ejere.
Den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk stil blev opført omkring 1800 af Jan Christoffer van Deurs. Den består af tre fløje i grundmur med pudsede facader, høj kælder og symmetrisk frontgavl. Et tilføjet tårn fra 1881 blev fjernet igen i 1921. Bygningen er ikke fredet (pr. 2021).
Samtidig opførtes flere funktionelle bygninger – bl.a. portlængen "Slyngelsborg", mejeri og hestestalde. Mellem 1905 og 1976 blev en ny avlsgård opført, også uden fredningsstatus.
For godsejeren har vi udarbejdet en samlet strategi for bevaring og udvikling, med fokus på fremtidig erhvervsanvendelse (B&B, hotel/restaurant, seniorboliger).
Vi har bidraget med:
– Kulturarvsanalyse og vedligeholdelsesmetode
– Byggeteknisk vurdering
– Bevarende vedligeholdelsesplan
– Scenarier for ny anvendelse
– Budget for drift, ombygning og udvidelser
Sidefløjene er i bindingsværk, og bygningen fremstår med pudsede facader, tegltag og en markant frontgavl, der skaber et symmetrisk og værdigt udtryk
Kontaktformular
Vi glæder os til at høre om dit dine drømme. Her er intet projekt for stort eller småt.
Uanset opgavetype er det gennemgående tema for vores tegnestue kvalitet og ordentlighed. Det er samtidig de overordnede parametre, der præger rådgivningen hele vejen igennem fra den indledende snak til det færdige resultat.